PLAN A – ER ET LIV UDEN MISBRUG

Dag- og ambulant misbrugsbehandling København og Frederiksberg

Plan A misbrugsbehandling København tilbyder dagbehandling og ambulant efterbehandling af afhængighed af alkohol, medicin og stoffer. Bo hjemme og få behandling hos os på Frederiksberg.

Hvad er dag- og ambulant misbrugsbehandling i København?

Dag- og ambulant misbrugsbehandling i København hos Plan A er målrettet dig, der har brug for:

    • misbrugsbehandling mens du fortsat bor hjemme.
    • opfølgende efterbehandling efter endt døgnbehandling

At behandlingen er ambulant betyder, at du ikke bor på behandlingsstedet, men bor hjemme og kommer til behandling hos os.

Du skal være afholdende fra alle rusmidler inklusive alkohol under behandlingen.

”Se frem, for der er ingen fremtid i at bruge nutiden på at ærgre sig over fortiden”

Dagbehandling

Dagbehandlingen er en intensiv og struktureret ambulant misbrugsbehandling til dig, der har et forbrug af rusmidler og som ønsker at reducere, stabilisere eller helt stoppe misbruget i et intenst dagligt behandlingsforløb.

Dagbehandlingen foregår hver dag fra kl. 8.30 – kl. 14.00 på Vodroffsvej på Frederiksberg, og varer typisk i 3 måneder.

Du skal være afholdende fra alle rusmidler inklusiv alkohol under behandlingen.

Om formiddagen er der undervisning om misbrugsrelaterede emner og en terapeutisk gruppesession, hvor dagens opgave fremlægges. På Plan A arbejder vi med opgaver, der er individuelt tilpasset. Når du skal præsentere opgaver i gruppen vil du blive guidet af en behandler, og få konstruktiv feedback fra de andre gruppemedlemmer.

 

 

Om eftermiddagen er der refleksionsgruppe.

Hver uge har du desuden enesamtale med din behandler, hvor I kan drøfte dine personlige udfordringer og du kan få skabt klarhed over, hvordan du kan skabe forandring.

Én gang om ugen bruges eftermiddagen på aktiviteter – det kan være sport, gåture, yoga eller noget helt andet. Inspiration til planlægningen kommer blandt andet fra fredagsmøderne, hvor der samles op på ugen.

Under dit behandlingsforløb har du den samme behandler tilknyttet dig. For vi mener det er vigtigt, at der skabes tillid, så det er trygt for dig at tale om personlige emner.

 

Alkoholbehandling hjælper dig af med dit alkohol problem

Har du brug for afrusning inden du starter daglig misbrugsbehandling i København?

Dagbehandlingen og den ambulante efterbehandling i København kræver at du holder dig fra alle former for rusmidler, mens du er i behandling. Er det for stor en udfordring til dig, og mangler du først afrusning, anbefaler vi at du starter i vores døgnbehandling på Kastaniegården ved Vordingborg.

Kan du endnu ikke holde dig ædru og stoffri til misbrugsbehandling?

Da det kræver afholdenhed at deltage i Plan A’s dagbehandling i København, vil vi foreslå at du starter dit behandlingsforløb med døgnbehandling på Kastaniegården ved Vordingborg eller tager fat i vores Udgående Team, hvor du får hjælp til at blive og holde dig ædru og stoffri. Herefter kan du fortsætte i dagbehandling eller ambulant efterbehandling på Frederiksberg.

Ambulant efterbehandling

Plan A’s efterbehandling kan ses som en ambulant misbrugsbehandling, der er en nedtrapning af behandlingsindsatsen.

Efterbehandlingen varer typisk 4 måneder, foregår på Vodroffsvej på Frederiksberg, og består af gruppesessioner 2 gange om ugen – sidst på eftermiddagen – så du har mulighed for at passe uddannelse eller arbejde.

Gruppen har fokus på tilbagefaldsforebyggelse – og løsninger på de udfordringer, som du møder i hverdagen.

Efterbehandlingen kræver at du har længerevarende afholdenhed og kræver at du ikke tager nogle rusmidler under behandlingen.

I efterbehandlingen får du mulighed for at mødes med andre du har fulgtes med i den mere intensive del af behandlingen fx i dagbehandlingen. Deltagerne vil fortrinsvis være kendte ansigter.

 

Center for alkoholbehandling og stofmisbrug på Frederiksberg

Plan A misbrugsbehandling København kan også bestå af:

Enesamtaler

Et samtaleforløb består af 1:1 samtaler i cirka 45 minutter. Samtaleforløb henvender sig til dig, der er eller har været i behandling af misbrug  – eller måske ønsker behandling – men som har brug for fx:

    • Personlig udvikling og afklaring
    • Et kort, indslusende motivationsforløb
    • Støtte til specifikke problematikker
    • Langsom udslusning efter et behandlingsforløb
    • En særlig tilbagefaldsforbyggende indsats

Samtaleforløb henvender sig også til dig, der er i arbejde og som ønsker et mere diskret behandlingsforløb.

Du får din egen terapeut, og I tilrettelægger de enkelte aftaler sammen.

Et samtaleforløb kræver en godkendelse af dit misbrugscenter, sundhedsforsikring eller egenbetaling. Det vil typisk bestå af 5 -10 samtaler, der skal afvikles indenfor 3 måneder.

Parsamtaler 

Nogen gange er der brug for en ekstra indsats hos familien eller andre pårørende, når misbruget har haft en stærk indvirkning på familien og trivslen. Parforholdet kan blive påvirket i negativ retning, hvis den ene eller begge parter har været i et misbrug, eller hvis der er børn involveret.

Parsamtaler er fokuserede samtaler, der henvender sig til fx partner eller forældre. Formålet er at give både den misbrugende og den pårørende part nye strategier og handlemåder i relationen.

Samtalerne skal bevilges af misbrugscenteret, sundhedsforsikringen eller betales selv. Der er typisk tale om 2-5 samtaler i en periode på 2-3 måneder.

Samtale med psykiater 

Mens du er i misbrugsbehandling i København, har du mulighed for at få en aftale med vores psykiater. Her kan du dele din evt.  mistrivsel, ubehagelige eftervirkninger af dit misbrug mm.

Her kan du få god hjælp, der kan lette din vej mod afholdenhed. Du har mulighed for at blive tilbudt evt. medicin, men det er op til dig, om du ønsker medicinering.

Socialfaglig bistand

Når du begynder i misbrugsbehandling får du også tilbudt en samtale med vores socialrådgiver. Her kan du stille spørgsmål og få vejledning. Socialrådgiveren kan fx guide dig i forhold til jobcenter, beskæftigelse, økonomi, børn og bolig. Vores socialrådgiver har også mulighed for at ledsage dig til vigtige møder, hvis du ønsker det.

 

Dine pårørende kan også få hjælp

For at støtte dig bedst muligt under og efter din efter- eller misbrugsbehandling i København, er der mulighed for at dine pårørende kan deltage i et pårørendekursus eller få pårørendesamtaler hos Plan A.

Se mere om at være pårørende til en misbruger her:

FacebookLinkedIn

PLAN A TERAPI- OG KURSUSCENTER
Vodroffsvej 13
1900 Frederiksberg
+45 3555 2000
info@plan-a.nu

KONTAKT:
Alkoholbehandling, ambulant +45 77 300 400
Døgnbehandling, Kastaniegården +45 3555 2029
Udgående team, ambulant +45 2844 9316
Dag- og efterbehandling, ambulant +45 3555 2000

CVR 28994362

EMAIL OG SIKKER MAIL: Se personalesiderne for henholdsvis Frederiksberg og Vordingborg

Fødevarestyrelsen kontrolrapport se her