Plan A´s etiske retningslinjer
Vi har tydelige etiske retningslinjer for alkohol- og misbrugsbehandlingen. De er med til at sikre dig det bedst mulige behandlingsforløb hos Plan A.
Hvad er etiske retningslinjer?
Etik handler om, hvordan man forholder sig til andre mennesker. Hvordan reflekterer man over, hvad der er rigtigt eller forkert i forskellige situationer.
Når man handler etisk, sætter man ikke sig selv fuldstændigt i centrum. Man tager hensyn til andre og lader deres interesser tælle næsten lige så meget som ens egne.
Herunder kan du se vores etiske retningslinjer for behandlingsarbejdet på Plan A.
Plan A’s etiske retningslinjer
-
- Vores udgangspunkt er at møde dig ligeværdigt, respektfuldt, rummeligt og ærligt på en inddragende, fleksibel og omsorgsfuld måde.
- Vi tror på, at alle mennesker er forskellige, hvorfor behandlingsindsatsen tilpasses den du er. Vi bestræber os derfor også på at finde den medarbejder, der bedst matcher dine behov og ønsker.
- Vi tager udgangspunkt i hele din livssituation for at finde de elementer, der kan give dig den ønskede forandring.
- Vi har fokus på at afdække dine ressourcer og personlige styrker, og de underliggende drivkræfter bag dit misbrug. Indsatsen sigter på at du opnår øget trivsel, funktionalitet og social- og samfundsmæssig inklusion.
- Plan A har en målsætning om at rådgive og yde dig behandling af høj kvalitet ud fra opdateret faglig viden og metodikker.
- På Plan A foregår behandling uden diskrimination og forskelsbehandling på grund af køn, alder, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, etnisk oprindelse, hudfarve, religion, sprog, politisk overbevisning, økonomiske forhold, social og kulturel baggrund.
- Vi har – med de undtagelser der kan opstå i lovgivningen – tavshedspligt i forhold til ”din sag” hos os. Dette betyder at det kræver dit samtykke, såfremt videregivelse af oplysninger bliver efterspurgt af en samarbejdspartner eller pårørende. Samtykket er skriftligt og er gældende 1 år, medmindre andet aftales. Dit samtykke kan altid tilbagekaldes.
- Vi accepterer ikke private relationer af social, økonomisk og/eller intim karakter personale og borgere imellem, mens borgeren er i behandling på Plan A.
- Hvis Plan A ikke er det rette eller bedste tilbud til dig og din individuelle problemstillinger, henviser vi dig til anden relevant behandling.
Spørg os om etikken
Har du spørgsmål til vores etiske retningslinjer eller handling, skal du endelig kontakte os.
PLAN A TERAPI- OG KURSUSCENTER
Vodroffsvej 13
1900 Frederiksberg
+45 3555 2000
info@plan-a.nu
KONTAKT:
Alkoholbehandling, ambulant +45 77 300 400
Døgnbehandling, Kastaniegården +45 3555 2029
Udgående team, ambulant +45 2844 9316
Dag- og efterbehandling, ambulant +45 3555 2000
DOWNLOAD VORES BROCHURE
Plan A døgnbehandling
Plan A dagbehandling
Plan A ambulant behandling
CVR 28994362
EMAIL OG SIKKER MAIL: Se personalesiderne for henholdsvis Frederiksberg og Vordingborg
Fødevarestyrelsen kontrolrapport se her